Jeg er lægeeksamineret fysiurgisk massør og kropsterapeut – og jeg har min klinik i mit hjem i Hjerm, mellem Struer og Holstebro.
Min interesse for kroppen startede, da jeg arbejdede som kliniksekretær tæt sammen med dygtige behandlere. Det inspirerede mig til at skifte kurs. I dag behandler jeg i min egen klinik. Tidligere var jeg fysiurgisk massør hos Witt Care i Gødstrup, hvor jeg havde massageordningen for de ansatte og trænede i EMS (elektrisk muskelstimulering).
Som behandler møder jeg mange forskellige mennesker på briksen. Derfor er det vigtigt for mig, at det, vi arbejder med, også kan bruges i den hverdag, du kommer fra.