Cupping

Cupping Massage er en effektiv alternativ behandlingsform, der stimulerer blodcirkulationen, lindrer spændinger og renser bindevævet for affaldsstoffer.

Behandlingen forgår med “sugekopper”, der sættes på huden, hvorved der dannes et undertryk, der masserer og stimulerer vævet og musklerne i dybden. 

Behandlingen udføres med forskellige massage-teknikker, hvor kopperne både føres henover huden og placeres stationært det samme sted i længere tid. 

Cupping er en udbredt behandlingsform i Asien og Mellemøsten ligesom zoneterapi og akupunktur og er kendt for at have mange gavnlige virkninger. 

Behandlingens gavnlige virkninger kan være:

Udrensning af affaldsstoffer fra kroppen ved at stimulere kroppens naturlige udrensningsprocesser.

Lindring af spændinger og muskelsmerter i nakke, skuldre og ryg.

Forbedring af dårlig blodcirkulation.

Reducering i synligheden af cellulite.

Blødere hud med en fin glød, pga. den øgede cirkulation, der tilfører ilt og næring til huden.

Cupping er ikke smertefuldt, men jo mere anspændt man er, og jo mere vakuum man ønsker, jo mere kan behandlingen mærkes. Du vil også opleve, at der er områder på din krop, især områder med mange affaldsstoffer, hvor du kan mærke behandlingen tydeligere.  

Cupping massage er både til dig, der oplever dybe spændinger og til dig, der ønsker en afslappende og mildt afspændende massage. 

Jeg anbefaler cupping massage 1 gang om måneden eller når eventuelle blå mærker er væk.

Sådan forbereder du dig til din Cupping behandling

Inden din Cupping-massage, skal du være opmærksom på følgende:

Drik masser af vand, det er essentielt for din sundhed og for lymfesystemet især. Under Cupping massagen udskiller kroppen en masse affaldsstoffer og den har brug for væske for effektivt at komme af med dem.

Sørg for at spise et let måltid senest en time før behandlingen.

Undlad at barbere, foretage anden hårfjerning eller eksfoliere din hud 24 timer før behandlingen, da din hud så vil være mere sensitiv end normalt.

Hvis du har solskoldninger skal du vente, indtil huden igen er helet, før du får en Cupping massage, da huden er ekstra følsom, når den er solskoldet.

 

Kroppens reaktioner efter Cupping

Du vil næsten altid opleve røde mærker og andre milde reaktioner efter din Cupping-massage. Reaktionerne efter behandlingen kan være:

Mærker på huden efter kopperne, varierende fra let rødlige og næsten usynlige marker til mørke plamager med en varighed fra et par dage til et par uger.

Afslappethed og/eller træthed

Utilpashed grundet udrensningsprocessen, der er sat igang under behandlingen

Uklar og mørk urin.

Øget velvære og energi

Kløe på de områder, hvor kopperne har arbejdet.

Varme/kulde-fornemmelser i kroppen

Mærker på huden

De røde eller mørke mærker på huden efter en cupping-massage et et resultat af blodet, der bliver trukket ud i huden, når kopperne arbejder. 

Mærkernes farve og mørkhed er en indikator for, hvor mange affaldsstoffer, der er i bindevævet. Jo flere affaldsstoffer, der er i bindevævet, jo mere stagneret og mørkt er blodet – og derved også de mærker, du ser på huden efter behandlingen. Omvendt, hvis bindevævet er sundt, vil du blot opleve lyse rødlige mærker.

Mærkerne kan vare alt fra et par timer til flere dage efter behandlingen. Mærkernes varighed er også bestemt af, hvor stagneret og mørkt blodet har været, og jo mørkere mærkerne er, jo længere tid er de synlige på huden. Jo oftere du får cupping-massage på det samme område, jo lysere bliver mærkerne. 

Ændring af urinfarve- og tekstur

Det er meget normalt, at man oplever meget mørk og/eller uklar urin efter en cupping-massage, hvilket er et tegn på at kroppen skiller sig af med affaldsstofferne, der er blevet udrenset  under behandlingen. Derfor er det vigtigt at drikke rigelige mængder vand efter en cupping-massage. 

Træthed og udmattelse

Du kan opleve træthed, udmattethed eller milde influenza-lignende symptomer både under behandlingen, lige efter behandlingen og dagen efter behandlingen. Det er en normal og ufarlig reaktion, som  er forårsaget af, at kroppen frigiver og udskiller affaldsstoffer. 

Meget sjældne reaktioner

I meget sjældne tilfælde kan cupping forårsage smerte, hævelse, brændsår, ar, svimmelhed, besvimelse, sved, hudpigmentering og/eller kvalme.

 

Det skal du – og det skal du ikke gøre efter Cupping-massage

Efter din Cupping-massage skal du mærke efter de signaler, din krop giver dig. Behandlingen har sat gang i en udrensningsproces, og derfor skal du/skal ikke gøre følgende:

Drik masser af vand (både før og i særdeleshed efter behandlingen). Ved at drikke masser af vand giver du dit lymfesystem den ekstra væske, det har behov for, for at komme af med alle de løsnede affaldsstoffer.

Gå ikke i bad, i sauna eller i hot-tub lige efter en cupping behandling. Lige efter behandlingen er hudens porer åbne, og huden er mere sensitiv en normalt. Et varmt bad kan således forårsage skade på huden eller inflammation. Undlad ligeledes et koldt bad, da du generelt er mere udsat og modtagelig for fx. virus og bakterier, når dine pore er åbne.

Sørg for at holde de behandlede områder tildækkede og varme.

Undgå hård træning.

Undgå at indtage alkohol og koffein.

 

Hvornår er Cupping ikke egnet?

Cupping er ikke en invasiv behandling, men i visse tilfælde kan vi ikke udføre behandlingen på dig:

Hvis huden er ødelagt, irriteret eller betændt.

På vener, arterier, øjne, lymfeknuder eller knoglebrud.

Ved graviditet, medmindre den gravide er vant til at få cupping-behandlinger. I så fald udføres behandlingen med meget let “sug” på kopperne og ikke på maven.

På børn eller ældre (fordi huden ofte er meget tyndere).Ved visse sygdomme; kræft, organsvigt, hæmofili, ødemer, blodsygdomme og nogle tilfælde af hjertesygdomme.

Hvis man tager blodfortyndende medicin.